VIDEO BAG TREMMER

Storytelling på mobilen for kommunikationsmedarbejdere, journalister og SoMe-ansvarlige

Fokus på dette kursus er at lære at lave godt indhold. Vi griber i tv-værktøjskassen, kombinerer det med journalistik og seneste viden om sociale medier og virkemidler.

 

Du får et solidt og struktureret grundlag for at producere egne videoer. F.eks. lægger vi vægt på grundig praktisk forberedelse samt at tænke i målgruppe, budskab og platform, før du svinger kameraet.

 

Målet med dette kursus er at du med det samme kan lave en video, der virker. 

Hvem får noget ud af det?

Kurset er for dig og din organisation, som allerede godt ved, at video er vigtig for at være synlig, især på sociale medier. 

 

I vil gerne tage næste skridt og lave video-storytelling, der adskiller sig fra den rystede amatørvideo, men samtidig har I heller ikke brug for en dyr high end  filmproduktion.

Kurset er for dig som arbejder med kommunikation eller sociale medier til daglig. Du er journalist, kommunikationsmedarbejder eller arbejder med sociale medier.

Inden kurset vil vi bede dig skrive 3-5 linjer om, hvorfor du søger ind på kurset.

Kontakt kursusleder Søren Laursen:

sl@patosfilm.dk   /  mobil 30 74 62 75

Praktiske informationer:

 

Antal deltagere: max 6.

Deltagerantallet sikrer, at du får sparring fra andre i branchen, udvider dit netværk, men samtidig er der tid til feedback og dialog undervejs. Deltagerne kommer fra forskellige organisationer. 

Kursussted: Fængslet, Fussingsvej 8, 8700 Horsens.

Moderne kursus-faciliteter bag tremmer. Flugt er altid mulig - også uden at grave en tunnel som Lorentzen.

Pris: 4.890 kr. + moms inkl. fuld forplejning á 2 dage.  Forplejningen er en opdateret mums-udgave af Fængslets vand og brød, samt frugt og eftermiddagskage.

Kurser i 2019:

To-dages kurset "Video bag tremmer" afholdes over to dage med fjorten dages mellemrum.

 

Kontakt Søren Laursen sl@patosfilm.dk, hvis du vil vide mere om kommende kursusdatoer.

Underviser:

Søren Laursen. Uddannet journalist.

Søren har i 17 år arbejdet som videojournalist, studievært og redaktør på TV.

 

Siden 2017 har Søren været selvstændig videoproducent af video og indhold til sociale medier og samtidigt lavet en række tv-produktioner til TV2  i form af nyhedsindslag og dokumentarprogrammer.

 

Desuden har Søren undervist i tv på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Videoeffekten: Der findes en bunke tal og analyser, der viser, at video er et effektivt værktøj i branding- og marketingstrategien. Vi har gravet seks af de vigtigste facts frem. Derfor er et kursus på Patos Film Academy vigtig i dit online marketing content.

 

Patos Film Academy's samlede facts om

VIDEOEFFEKTEN

  • Globalt skønnes at 82% af forbrugeres internettrafik inden 2022 vil være drevet af video, hvilket vil være en stigning på 33% siden 2017.

  • De 15 - 29 årige har et dagligt minutforbrug af sociale medier på 60 minutter.

  • Forbrugere er 3 gange mere tilbøjelige til at foretrække at se video-tutorials af nye produkter, end at læse om det.

  • 61% af 480 danske kommunikationsfolk anser video for at være effektiv i online content marketing. Video bedømmes til at være mere effektiv end blandt andet digitale nyhedsbreve, events, artikler og blogs.

  • 90% af forbrugere siger at de har opdaget nye produkter og brands på YouTube.

  • Seertiden af  “How does it work”-videoer på YouTube, er ifølge Google ganget med 12 i de seneste to år, og “Everything you need to know”-videoer er fordoblet.

Kilder i rækkefølge: CISCO, Cisco Visual Networking Index:  Forecast and Trends 2017 -  2022   /  DR Medieforskning, Medieudviklingen 2017   Google, Think with Google: 3 ways digital video has upended shopping as we know it (2018) / Brand Movers & Dansk Markedsføring, Content Marketing i Danmark 2018   Google, Think with Google: Consumer Insights / Video (2018)   Google, Think with Google: 3 ways digital video has upended shopping as we know it (2018)

 

Kursusforløb:

Kurset "Video bag tremmer - storytelling på mobilen" strækker sig over to dage. Mellem de to dage skal kursisterne optage en video som vi arbejder med på kurset og som senere kan anvendes på sociale medier og hjemmeside.

De to kursusdage foregår på FÆNGSLET i Horsens og er et mix af oplæg og praktisk træning. Egen mobiltelefoneller kamera bruges på kurset. 

Vi gennemgår:

  • Nødvendigt udstyr og apps til optagelse og redigering

  • Tv-fortælleteknik: billedbeskæring og optagelse af sekvenser

  • Lyd og lys er nogle af de største udfordringer på mobilen. Få de nødvendige værktøjer og tips.

  • Succeskriterier for brug af  video på forskellige platforme

  • Videointerviewet. Adskiller sig grundlæggende fra andre professionelle samtaler. Lær hvordan af erfaren tv-journalist.

  • Mediejura og GDPR: hvor og hvad må jeg optage?

  • Redigering. Du lærer at redigere på Adobe Premier Rush og lægge tekster, grafik og musik på din video.

"Pak ikke dine børn ind i vat, pak dem ind i stærke fortællinger."
– Astrid Lindgreen

Kurset strækker sig over to kursusdage. Når vi over de 2 kursus-dage har lært at bryde igennem med video, så slipper vi jer på ægte fængselsmanér ikke helt - inkluderet i prisen er:

  • 30 dages feedback pr. telefon på dine videoproduktioner.
    Du kan kontakte din underviser, Søren, og få hjælp med stort som småt, når du er på fri fod igen efter jeres fængslende kursus.

Kontaktinformationer / tilmelding:

Spørgmål og tilmelding? Ring eller skriv til kursusleder, Søren Laursen:

sl@patosfilm.dk   //  mobil 30 74 62 75

 

Om Patos Film Academy:

Patos Film Academy’s mission er at give erfaringsbaserede og professionelle værktøjer til dig, så du kan fortælle din organisations gode historier til omverdenen. Vi vil løfte videoproduktion til storytelling.

 

Om det fængslende kursussted:

Indtil 2006 var Fængslet i Horsens hjemsted for landets hårdeste kriminelle. Efter mere end 150 år med fængselsdrift åbnede Fængslet på ny i 2012 som oplevelsesvirksomheden FÆNGSLET. På få år er det lykkedes FÆNGSLET at skabe en både national og international anerkendt ramme for kultur og events. FÆNGSLET lægger i dag hus til både et prisbelønnet fængselsmuseum, overnatning, café, iværksætteri, store koncerter, kunst- og kulturfestivaler og erhvervskonferencer.

 

Forplejning:

I prisen er inkluderet fuld forplejning hele dagen, begge dage. Forplejningen omfatter morgenmad (rundstykker, kaffe/te, vand og frugt), frokost med en sodavand og eftermiddagskaffe med kage.

 

Hvorfor bruge video?

 

"jeg hører - jeg glemmer

jeg ser - jeg husker

jeg oplever - jeg forstår"

– kinesisk ordsprog