Søg
  • Søren Laursen

Arkæologen møder journalisten - og gode historier opstår

Opdateret: 21. dec. 2020

De er begge gravere. Arkæologen og journalisten. De graver begge efter gode historier i folkemuldet, er kendt for og trives med jord under neglene, og nogle gange er de begge ude i noget rigtig klistret mudder. Arkæologen - fordi det har regnet. Journalisten - fordi spin og halve løgne har pøset det hele til. De beskæftiger sig begge med at forstå og sætte perspektiv på nutidens opdagelser


Derfor giver det mening at lade journalisten møde arkæologen og vise formidlings-værktøjskassen frem..


- Vi havde en meget inspirerende eftermiddag med Søren, hvor vi fik konkrete værktøjer, vi kan bruge i vores formidling Lone Seeberg, afdelingsleder, Museum Horsens.

Jeg gav en gruppe arkæologer fra Museum Horsens en eftermiddag i selskab med den journalistiske værktøjskasse for begyndere. De lærte, hvordan journalisten ser en god historie, vi talte om og tegnede målgrupperne, hvilket i sig selv var en øjenåbner.


De lærte, hvad en god historie er for journalisten, og så trænede vi brugen af video til sociale medier.



Arkæologer er – heldigvis – også bare mennesker og deres dybe faglighed står nogle gange i vejen for fængende formidling. Den frygt, jeg møder, handler om, at eksperter er bange for at virke for simple, for populære og derved miste anerkendelse blandt chefer, kolleger mm. Man er i sin komfortzone, når man får lov at tale til fagfæller. Det kender vi vist alle.



At bruge den journalistiske værktøjskasse og at rydde op i alle fagtermerne betyder ikke, at man går på kompromis med sin faglighed. Det er tværtimod at tale OP til målgruppen, når man taler i et sprog, der er i øjenhøjde med dem, man gerne vil have fat i. Tal med begejstring, og brug de professionelle kommunikative værktøjer med åbne øjne. Det er med til at gøre dit arbejde vedkommende.


Må man i formidlingen for eksempel bruge ordet ”datering”? Det er et fagudtryk, ikke af den allersværeste slags, men det er alligevel et fagord, der længes efter at få hældt journalistisk fremkaldervæske over sig.


Skal man tage en spand jord fra udgravningen med, når man skal holde foredrag om en udgravning? Ja da, vil journalisten sige. Det bringer mig tættere på, og for publikum er det spændende. For arkæologen er det ”just another bucket”. Men hvad skal være afgørende i formidlingen?


Først når vi har fået den gode historie om hvad du laver og forstår hvordan det hjælper os til at forstå vores samfund og tid i historien – så forstår vi også relevansen af din dybe, dybe faglighed.


- Mødet mellem den journalistiske og den arkæologiske faglighed er meget interessant og har efterfølgende givet anledning til refleksion og gode diskussioner blandt arkæologerne.
Lone Seeberg, afdelingsleder, Museum Horsens.



Program "Den gode historie", Museum Horsens


1. Velkommen og præsentation


2. Oplæg om den journalistiske værktøjskasse. Relevante værktøjer for ikke-journalister:

  • Målgruppe: Vær skarp, hvem du taler til

  • Nyhedskriterier: Hvornår er noget en god og vedkommende historie?

  • Øvelser og praktisk træning undervejs

3. Gruppearbejde

  • Lav video til brug på sociale medier og i foredrag

  • Brug fortællemodeller for at fange publikum i din formidling.

Tak for i dag.


Har din arbejdsplads brug for at få løftet formidlingen?

Kontakt mig med jeres udfordringer:

Søren Laursen

sl@patosfilm.dk

tlf 30 64 62 75





40 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle